Hermed kommer sporudvalgets samlede kursustilbud for 2024

Vi glæder os til at uddanne endnu flere stifindere og prøveledere, så vi kan blive endnu flere, der kan arrangere prøver.

Vi har endnu ikke planlagt sporinstruktøruddannelse i 2024, men ønsker en tilbagemelding fra regionerne om behovet for hhv. Spor1 og Spor 2. Indholdet i sporinstruktøruddannelsen er skitseret nedenfor.


DRK Stifinderkursus den 20. april 2024

Formål: At uddanne stifindere til DKK Schweissprøver og DRK Vildtsporprøver.

Kursusindhold: På kurset vil du lære, hvilke opgaver og forpligtelser en stifinder påtager sig ved en sporprøve i henhold til ovenstående reglementer.

Du vil desuden få nogle redskaber til at lære at tilrettelægge og huske dine spor, uden brug af GPS eller kunstige markeringer.

Hvem kan deltage: Alle kan deltage. Medlemmer af Dansk Retriever Klub har fortrinsret.

Hvornår: Lørdag den 20. april 2024 kl. 9-16.

Hvor: Kurset vil både blive afholdt på Sjælland og i Jylland.

Undervisere: Pia Rix (Jylland) og Tina Lundsgaard Falk (Sjælland).

Pris: Kr. 1.000 som inkluderer kursusmateriale, morgenmad og frokost.

Tilmelding: Via Hundeweb senest den 29. marts 2024.

 HUNDEWEB


DRK Prøvelederkursus den 21. april 2024

Formål: At uddanne prøveledere til DKK Schweissprøver og DRK Vildtsporprøver.

Kursusindhold: På kurset vil du lære, hvilke opgaver og forpligtelser en prøveleder påtager sig ved en sporprøve i henhold til ovenstående reglementer.

Hvem kan deltage: Alle kan deltage. Medlemmer af Dansk Retriever klub har fortrinsret.

Hvornår: Søndag den 21. april 2024 kl. 9-16.

Hvor: Kurset vil blive afholdt på Fyn i DRKs lokaler, Hvidkærvej 23A, 1. sal, 5250 Odense SV. Hvis deltagerantallet overstiger x personer, vil kurset blive flyttet til anden lokation.

Undervisere: Pia Rix og Tina Lundsgaard Falk.

Pris: Kr. 1.000 som inkluderer kursusmateriale, morgenmad og frokost.

Tilmelding: Via Hundeweb senest den 18. marts 2024

HUNDEWEB


DRK Sporinstruktøruddannelse – Spor 1 – Endnu ikke planlagt

Formål: At uddanne sporinstruktører, der kan undervise kursister frem mod 400 meter/3 timers schweissprøver.

Kursusindhold: Kurset vil bl.a. indeholde:

·         Reglement

·         Næsens anatomi og lugtesansen

·         Færtteori

·         Motivation og belønning

·         Sporlægningsteori

·         Tilrettelæggelse af træning i praksis

·         Lektionsplan

Varighed: 4 dage (to weekender)

Hvem kan deltage: DRK-instruktører eller instruktørelever med basisviden om at undervise. Deltagere skal indstilles via egen region.

Interessetilkendegivelse: Kurset er endnu ikke planlagt. Hvis der er interesse for dette kursus, skal regionen henvende sig til sporudvalget, med oplysning om det forventede antal deltagere via mail til spor@d-r-klub.dk.

 


DRK Sporinstruktøruddannelse – Spor 2 – Endnu ikke planlagt


Formål: At uddanne sporinstruktører, der kan undervise kursister frem mod 20 og 40 timers DKK Schweissprøver og DRK Vildtsporprøver.

Kursusindhold: På kurset vil du bl.a. lære:

·         Reglement

·         Træning af elementer

·         Problemløsning i forhold til hund og førers udredning af sporet

·         Inspiration til nye måder at træne på

·         Tilrettelæggelse af træning i praksis

·         Lektionsplan

Varighed: 2 dage (en weekend)

Hvem kan deltage: DRK-sporinstruktører med en vis erfaring, og som har gennemført Spor1. Deltagere skal indstilles via egen region.

Interessetilkendegivelse: Kurset er endnu ikke planlagt. Hvis der er interesse for dette kursus, skal regionen henvende sig til sporudvalget, med oplysning om det forventede antal deltagere via mail til spor@d-r-klub.dk.